Værdier for Ølholms USFO

Værdier er udtryk for vores kultur og vores måde at møde andre på.

I Ølholm USFO prioriterer vi en åben og ærlig dialog med forældrene om deres barn, med henblik på, at barnet trives og udvikles. Vi ser forældrene som vores vigtigste samarbejdspartnere.

Vi har en anerkendende tilgang til børn, forældre og blandt personalet.

 

Ølholm USFO`s værdier:

  • Vi bestræber os på at skabe rammer for tryghed og glæde.

     

    Tryghed er at føle sig accepteret og respekteret – uanset ens forudsætninger og baggrund.

    Tryghed er en forudsætning for at kunne fungere socialt, udvikles og tilegne sig læring.

     

    Trygheden ses bl.a. på måden vi modtager børn og forældre på om morgenen. Vi siger godmorgen til hver enkelt og lytter efter om, der er noget særligt, vi skal være opmærksomme på i forhold til barnets dagligdag. Vi gør os umage for, at alle børn kan være trygge ved at være i Ølholm USFO, vel vidende at der er børn der fylder meget i forhold til nye børn på 2 til 10 år. Vi søger den hjælp, vi kan få og arbejder kontinuerligt på opgaven.

       

    Glæde er den energi, der driver os i alle vores daglige gøremål. Glæde er den energi, der giver lyst – lyst til samvær – lyst til læring – lyst til udvikling. Glæde virker befordrende for mange ting, glæde smitter og er med til at skabe en kultur, som er god at være i.

     

    Glæden kommer til syne, når vi griner sammen med børn/kollegaer og forældre, og giver os lov til at have det sjovt midt i en travl hverdag. At vi sørger for at se muligheden for at grine og glædes over små ting.

     

  • Vi ønsker en åben og ærlig kommunikation

     

    Den åbne og ærlige kommunikation giver grobund for det bedste samarbejde om børnene. Det giver tryghed at vide, at tingene bliver sagt begge veje og de rigtige steder.

     

    Vi har givet mulighed for 5 fastlagte samtaler om hvert barn i løbet af deres børnehavetid. Derudover er der altid mulighed for at få ekstra samtaler. I hverdagen bestræber vi os på, at fortælle gode hverdagshistorier og tale om de mere alvorlige ting i forhold til barnet. Vi er opmærksomme på tavshedspligten og fortæller ikke om andres børn, men om børnegruppen generelt.

     

    Vi gør os umage for at modtage konstruktiv kritik. Vi drøfter det på personalemøder, og finder frem til, hvordan vi kan handle på kritikken. Vi har et tæt samarbejde med alle børns forældre og et særlig tæt samarbejde med de forældre, hvis børn har fået tildelt støttetimer. Vi vægter den daglige dialog med alle forældre højt.

    Lederens telefon er altid åben, og forældreintra benyttes til gensidig information.

    Vi indkalder hurtigt til møde, når vi undres over noget i forhold til barnet.

     

     

  • Vi møder andre med respekt og anerkendelse

     

    Ethvert menneske er sårbart. Vi er gensidigt afhængige af hinanden og de muligheder vi giver hinanden eller ikke giver hinanden.

     

    Vores grundtanke er, at alle er ligeværdige som personer og bidrager med noget forskelligt. Det ”forskellige” bestræber vi os på at være nysgerrige overfor, uden at dømme ud fra egne normer. Vi tror, at alle gør det bedste de kan, og handler ud fra det. I en respektfuld tone kan dialogen udforskes og give mening i andres måde at handle på. Vi anerkender, at vi er forskellige og arbejde på at få det bedste ud af det i alle sammenhænge.