Princip for god trivsel/antimobbestrategi

Princip for god trivsel samt skolens antimobbestrategi: Børn har krav på, at børnehave, SFO og skole giver dem mulighed for at udvikle sig både personligt, socialt og fagligt i et fællesskab. Vi vil yde en aktiv og kontinuerlig indsats for social trivsel – børn har brug for og krav på at have det godt i børnehave, skole og SFO. Vi accepterer ikke, at børn mistrives og griber til handling, hvis det sker. Vi vil sikre børnene det bedst mulige faglige og sociale læringsmiljø ved, at personalet arbejder forebyggende og har fokus på børnenes trivsel. Det er vigtigt, at vi arbejder på at bevidstgøre børnene om de forskellige roller, der kan optræde i forbindelse med mobning. Roller der både kan bidrage til og forhindre mobning. Det er vigtigt med et godt forældresamarbejde for at skabe god trivsel for børnene, og vi forventer, at forældre er konstruktive samarbejdspartnere og påtager sig et medansvar. Vores AKT-vejledere holder sig ajour med og formidler de nyeste måder og metoder til kollegerne. Behandlet og godkendt sept. 2017

 

 

 

Udmøntning af trivselspolitikken (indskolingen/Mælkevejen)

 (Udarbejdet på PR.)

 

  • Vi sikrer os, at der i teamet drøftes, hvordan vi arbejder forebyggende.
  • Den enkelte elevs trivsel er på teammødets dagsorden mindst 2 gange om året.
  • Vi inddrager forældrene som en vigtig ressource
  • Vi arbejder på tværs af årgangene.
  • Vi skemalægger arbejdet med trivsel og det forbyggende arbejde minimum én time om ugen. Herunder også den digitale opdragelse. Her spiller forældrene en afgørende rolle.
  • Personalet vil benytte tilbuddet om rådgivningsforum og TTR (Tidlig Tværfaglig rådgivning) i samarbejde med forældrene i de tilfælde, hvor et barn mistrives.
  • I tilfælde af at et barn mistrives inddrages AKT-vejlederen, barnets forældre og andre relevante voksne. Gennem dialog og med udgangspunkt i metoden samarbejdsorienteret problemløsning sikre en løsning.
  • Vi registrere grove drillerier i et fælles dokument
  • Er der tale om mobning følges skolens antimobbestrategi.

 

 

Udmøntning af trivselspolitikken (mellemtrinnet)

 

Forebyggende indsats:

  • Vi sikrer os, at der i teamet drøftes, hvordan vi arbejder forebyggende.
  • Vi inddrager forældrene som en vigtig ressource
  • Vi arbejder på tværs af årgangene.
  • Vi arbejder løbende med trivsel i klasserne. Herunder også den digitale opdragelse. Her spiller forældrene en afgørende rolle.
  • Personalet vil benytte tilbuddet om rådgivningsforum og TTR (Tidlig Tværfaglig rådgivning) i samarbejde med forældrene i de tilfælde, hvor et barn mistrives.
  • I tilfælde af at et barn mistrives inddrages AKT-vejlederen, barnets forældre og andre relevante voksne. Gennem dialog og med udgangspunkt i metoden samarbejdsorienteret problemløsning sikre en løsning.
  • Vi registrere grove drillerier i et fælles dokument
  • Er der tale om mobning følges skolens antimobbestrategi.

 

 

 

 

 

Antimobbestrategi for Ølholm Skole. Under revidering aug. 2017

 

 

 

På Ølholm skole accepterer vi ikke i mobning, men hvis det alligevel forekommer, følges skolens handlingsplan

Vi arbejder ud fra metoden samarbejdsorienteret problemløsning, der involverer elever, forældre, personale og PPR.

 

Definition på mobning (DCUM):

Mobning er, når en person gentagne gange, og over en vis tid, bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.

Vi skelner mellem mobning, drillerier og konflikter.  Drillerier foregår ofte mere spontant, tilfældigt og medfører ikke udelukkelse af et fællesskab. Konflikterer sammenstød mellem personer eller gruppe, der har en større eller mindre uenighed om et eller andet. Disse søges løst ved konflikthåndtering f.eks. ved brug af mægling og dialog

 

Ved negative handlinger forstås:

 

  • Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc.
  • Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån samt det at sige ubehagelige og krænkende ting - direkte eller via digitale medier som sms og internettet.
  • Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre.

 

Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen.

 

Digital mobning kan være forskelligt fra almindelig mobning fordi:

 

  • Det kan foregå på alle tider af døgnet og i privatlivet. Rum som førhen var private og sikre kan nu nås af en digitalmobber.
  • Mobningen kan nå et stort publikum på meget kort tid. Det er svært at kontrollere elektronisk cirkulerede beskeder. Derfor bliver omfanget og konsekvensen ofte større end ved gammeldags mobning.
  • De personer, som mobber, kan nogle gange forblive anonyme, det kan gøre mobberen mere ubetænksom. Det er meget svært, for dem, som det går ud over. Mobberen er måske aldrig i samme rum, som sit offer.
  • Digitalmobning kan gå på tværs af alder, grupper og øvrige tilhørsforhold.
  • Digitalmobning kan ske uden, at det er med vilje. Derfor er det vigtigt, at man ved, hvordan man skal reagere.
  • HUSK; skriver du på fælles opslagstavle på f.eks. ”Twitter” eller ”Facebook”, så gælder de samme normer for god opførsel.

 

Den gode net / sms kultur (kan laves som klassenormer):

 

  • Sørg for at holde din kode helt for dig selv. Ændre koden MED DET SAMME, hvis andre har fået kendskab til den.
  • Spørg altid om lov før du sender et billede af en kammerat, tlf. nr., navn eller andre personlige oplysninger.
  • Tænk dig godt om, inden du sender en mail eller sms, for når først den er sendt, kan du ikke slette den.
  • Husk alle i klasse, når der sendes fællesmails, beskeder og aftaler.

 

Vær opmærksom på følgende:

 

  • At drillerie nemt kan blive misforstået på nettet / sms end i det daglige samvær
  • at drille med udseende, kan såre rigtig meget.
  • at sige racistiske ting eller at true andre, er faktisk ulovligt.

 

Forebyggelse og opfølgning af forældre, lærere og pædagoger ved digital mobning:

 

  • Vær opmærksom på og spørg ind til dit barns ungdomsliv på internettet og mobilen!
  • Vær opmærksom på signaler for mistrivsel: vil ikke i skole, går tilbage fagligt, mere syg, søger mere voksenkontakt.
  • Vær lydhør over for andre forældre, når de fortæller om deres barns problemer på internettet og mobilen.
  • Lær dit barn at tage ansvar for egne handlinger på internettet samt at hjælpe og forsvare andre

 

 

 

 

Handleplan for hvordan vi griber ind, hvis vi konstaterer mobning på skolen:

 

  • Den, der får kendskab til mobning/dårlig trivsel, kontakter straks skolens leder.
  • Leder, klasseteam og AKT-lærer vurderer på baggrund af skolens definition på mobning, hvilken plan der lægges for indsatsen (herunder beslutning om, hvorvidt køreplanen iværksættes). Den enkelte episode og aftalte plan dokumenteres skriftligt
  • De berørte forældre orienteres.
  • Lederen følger op på handlingsplanen samt afgør, hvad der i det enkelte tilfælde skal ske, hvis planen ikke følges.

 

 

Køreplan:

 

1. Samtale med de involverede

2. Samtale med hele klassen om den aktuelle problematik. Samtalen tager bl.a. udgangspunkt i elevernes viden om de forskellige roller, der ofte optræder i forbindelse med mobning

3. Orientering af de involverede og deres forældre mhp. udarbejdelse af skriftlig handlingsplan. Planen er gensidigt forpligtende.

3. Evt. indkaldelse til klasseforældremøde omkring den aktuelle problematik

4. Opfølgende indsats i klassen med fokus på samspil og trivsel.

 

De enkelte punkter beskrives i den aftalte skabelon